I forbindelse med en opgave stillet i en lektion om Adobe After Effects, har jeg lavet en 10 sekunders lang logo animation.
Om animationen
Logoet er designet i Adobe Illustrator. Animationen er skabt i Adobe After Effects.
Hænderne der bruges i animationen er skabt er skabt af freepik. Design vector created by freepik – www.freepik.com.
Mine tanker om animationen
Det er en af de første animationer jeg har skabt i Adobe After Effects. I After Effects er det første gang jeg prøver at arbejde med logo animation og skalering af vektorgrafik.
Får jeg mere tid vil jeg gerne lave en ny version, hvor jeg laver mine egne ikoner. Ikonerne fra freepik er flotte, men passer ikke ind i stilen. Jeg vil gerne lave nogle ikoner der imiterer stilen i nogen grad, eller anvende noget der står i større kontrast, f.eks. en ægte hånd.
I animationen var det vigtigt for mig at anvende de 12 animations principper. Jeg anvender dog ikke alle, men jeg gør brug af.
- Squash and stretch: I starten og til slut for at indsætte og fjerne logoet.
- Anticipation: Hænderne stopper på poi før de udfører deres handlinger, og udfører kun få handlinger. Dette leder brugeren til at kunne forvente hvad de vil gøre.
- Staging: Få handlinger leder seerens opmærksomhed på fokusområderne.
- Pose to pose: Animationen består af at definere key-frames, hvorefter Adobe After Effects selv animerer alt imellem.
- Follow through and overlapping action: Når slipset bliver rettet, så bliver den bevæget flere gange, og i forskellige mængder, før den sidder lige igen. Dette princip kunne forbedres, ved f.eks. at animere follow through til hånden der sætter “slipsenålen” (den blå trekant).
- Slow in and slow out: Hvor det giver mening er der anvendt easing, således at animationerne ikke er lineære.
- Arc: Når slipsenålen sættes på, gøres dette i et arc.
- Secondary action: Ud over at logoet animerer sig, er der hænder til at udføre handlingerne, der giver en illusion af at de udfører handlingerne.
- Timing: Der er en hvis timing til handlingerne. Hænderne bevæger sig i en rimelig realistisk fart. Desuden er der en illusion af vægt i slipsenålen, da hånden der indsætter den, falder hurtigere, end da hånden trækker sig tilbage.
- Exaggeration: Animationen er til tider abstrakt, og trækker elementerne ud af proportion. Reglen kunne forbedres, ved at overdrive med andre elementer.
- Solid drawing: Det er svært at sige om tegningere er solide, og om de har liv. Selv mener jeg, ja, men andre er måske ikke sikre på hvad logoet forestiller. Jeg hørte nogen tro en tidligere version af logoet var en hat. Måske er det mig der tager fejl.
- Appeal: Hænderne tilføjer liv til animationen. Personligt mener jeg ikke det giver animationen tilstrækkelig charme. Det er en af hovedpunkterne jeg ville arbejde på at forbedre til fremtidige versioner.
Tidligere versioner
Version 0.1 – Uoptimeret vektorgrafik
En tidligere version var ikke optimeret til vektorgrafik, og resultatet var ikke pænt.
Version 0.3 – transparent
Jeg lavede flere versioner, og denne er nok en af de bedre. Jeg ville gerne vælge et filformat der supporterede transparens, men jeg fravalgte det, pga. dårlig framerate og ringe support på internettet. Dog skal det siges, at nu den afspilles via. browser, så oplever jeg væsentligt forbedret framerate.
Denne version er ligeledes ikke optimeret til at arbejde med vektorgrafik. I denne afspiller er det ikke muligt at se transparens indstillingerne, men i andre afspillere kunne jeg bekræfte at det virker.