Billedserie | Foto & lightroom

En billedserie bestående af 6 billeder taget på UCL Erhvervsakademi. Billedserien indeholder 3 typer af billeder. Portrætbilleder, produktbilleder og landskabsbilleder. I dette indlæg vil der blive beskrevet hvad der er blevet taget billeder af, indstillingerne på kameraet for billederne, redigeringsprocessen for billederne og udfordringerne der blev stødt på undervejs.

Billedserien blev udviklet som del af en obligatorisk opgave på MMD uddannelsen i Foto Lighroom under modul 3.

Resultater (efter redigering)

Portrætbilleder

Portrætbillede af Caroline Greve Gregersen.
Portrætbillede af Caroline Greve Gregersen.
Mads Hougesen på green screen.
Mads Hougesen på green screen.
Portrætbillede af Mads Hougesen.
Portrætbillede af Mads Hougesen.

Produktbilleder

Abstrakt kunstværk.
Værket er unavngivet. Det er et abstrakt kunstværk af Karl Gert Festersen. Billedet er taget af Max Festersen Hansen.
Himbærbrus med isterninger.
Himbærbrus produktbillede.

Landskabsbilleder

Siv ved vand.
Closeup af siv ved “søen” ved UCL. Landskabsbillede nær UCL Odense.

Før/efter redigerings sammenligning

Portrætbilleder

Portrætbillede af Caroline Greve Gregersen.
Før
Portrætbillede af Caroline Greve Gregersen.
Efter
Mads Hougesen på green screen.
Før
Mads Hougesen på green screen.
Efter
Portrætbillede af Mads Hougesen.
Før
Portrætbillede af Mads Hougesen.
Efter

Produktbilleder

Abstrakt kunstværk.
Før
Abstrakt kunstværk.
Efter
Himbærbrus med isterninger.
Før
Himbærbrus med isterninger.
Efter

Landskabsbilleder

Siv ved vand.
Før
Siv ved vand.
Efter

Fotografering

Udstyr

Alle billeder blev taget med det samme udstyr.

Det anvendte kamera var en Canon EOS 6D Mark II. Lensen EF24-70mm, f/4 Is USM blev anvendt dertil som lense.

Om billederne

Billederne blev taget i raw-filformatet CR2 og JPG som sidecar format. De redigerede billeder baserer på CR2 filerne, og “fra” billederne er sidecar billederne.

Billederne blev taget i opløsningen 6240*4160 pixels.

Alle billeder blev manuelt indstillet løbende til ethvert billede der blev taget.

Valg af motiv

Til produkt billederne havde jeg medbragt nogle genstande man kunne tage billeder af. Heraf valgte jeg at tage udgangspunkt i det abstrakte træ-kunstværk.

Der var en sodavand tilgængeligt i “black-room”, som jeg valgte at tage et billede med.

Portrætbillederne er taget af klassekammerater som jeg delte kameraet med under fotosessionen.

Fremgang for billederne

Portrætbillede af Caroline Greve Gregersen

Portrætbillede af Caroline Greve Gregersen.
Original reference
  • Exposure: 1/80 – f/4,5
  • Focal length: 70mm
  • ISO: 100

Rummet var meget mørkt, og udstyret der styrede lyset virkede ikke hver gang. Det gjorde at omkring 70% af billederne var komplet eller delvist sorte. At holde på smilet var måske den største udfordring her.

Jeg forstod ikke helt opsætningen. Opsætningen var lavet til at belyse en side af ansigtet. Jeg prøvede at justere lyset på mange måder, inden at vi nåede frem til nogle resultater der belyste det meste af ansigtet.

Valget for netop dette billede er ikke valgt pga. den havde den bedste belysning, men fordi jeg bedst kunne lide smilet. Jeg besluttede mig for at tage udfordringen med at redigere det. Netop dette billede har for meget lys på den venstre del af ansigtet, og for meget skygge i den højre del.

Indstillingerne for kameraet tog meget lang tid at sætte. Det er sjovt at se at efter alt det justering, er det faktisk ikke meget anderledes indstillinger end hvad der ellers har været anvendt.

Mads Hougesen på green screen

Mads Hougesen på green screen.
Original reference
Green screen setup
Green screen setup
  • Exposure: 1/100 – f/4,0
  • Focal length: 41mm
  • ISO: 200

Vi ville prøve at tage portrætbilleder i et andet setup. Udfordringen med et greenscreen er at alt er grønt, og det nemt kan farve af på motivet. Det er dog ikke så slemt som jeg havde regnet med.

Kamera indstillingerne var nemme at indstille her. Der var gode muligheder for at justere lyset i rummet.

Portrætbillede af Mads Hougesen

Portrætbillede af Mads Hougesen.
Original reference
  • Exposure: 1/60 – f/4,5
  • Focal length: 70mm
  • ISO: 100

Dette billede er taget i det samme rum som portrætbillede af Caroline. De samme udfordringer med rummet gælder her.

Kamera indstillingerne er blevet justeret lidt. Specifikt er lukkertiden blevet kortere. Lyskilderne er også blevet flyttet meget tæt på motivet.

Vi havde dog i mellemtiden lært at man kunne få bedre resultater ved at sidde lidt skrå.

Billedet her endte med at have en relativ god balance mellem hvidt og sort. Desuden kunne jeg godt lide ansigtsudtrykket på Mads. Smug.

Abstrakt kunstværk

Abstrakt kunstværk.
Original reference
Abstrakt kunstværk.
Setup for Abstrakt kunstværk. Kassen her kan give illusionen af en baggrund der ikke slutter.
  • Exposure: 1/100 – f/4,0
  • Focal length: 24mm
  • ISO: 800

Jeg ville gerne tage et lidt traditionelt produktbillede af dette abstrakte kunstværk. Det var svært at kunne vise hele produktet i installationen hertil (hvilket kan ses i billedet).

En anden udfordring var at jeg gerne ville have alle træets detaljer med.

Balancen mellem lukketid, blænde og ISO synes jeg lykkedes meget godt, og motivet står knivskarpt.

Himbærbrus med isterninger

Himbærbrus med isterninger.
Original reference
Setup for Himbærbrus med isterningeraf sodavand billedet. Overblik over pladen.
Setup for Himbærbrus med isterningeraf sodavand billedet. Overblik over pladen.
Setup for Himbærbrus med isterningeraf sodavand billedet. Overblik over belysning.
Setup for Himbærbrus med isterningeraf sodavand billedet. Overblik over belysning.
  • Exposure: 1/80 – f/8,0
  • Focal length: 70mm
  • ISO: 100

I denne installation var det svært at få nok lys, uden at gå på kompromis med kvaliteten. F-stop blev justeret en del for at opnå den helt rigtige belysning. Formålet var at det skulle være koldt, hvilket bestemt er lykkedes. Desværre syntes jeg nu at det blev for koldt.

Et mål for mig med dette billede, var at det skulle kunne ligne en reklame man ville kunne se på Sociale medier, som f.eks. Facebook eller instagram.

For at opnå dette blev sodavanden sprøjtet til med vand og falske isterninger blev placeret derved. Logoet skulle være tydeligt læseligt.

Et sekundært mål var at få produktet reflekteret i overfladen. For at opnå dette blev perspektivet blev også justeret en del gange. Billedet ovenfor klarede formålet bedst.

Siv ved vand

Siv ved vand.
Original reference
Fremgang under fotografering af landskabsbilleder.
Fremgang under fotografering af landskabsbilleder.
  • Exposure: 1/100 – f/4,5
  • Focal length: 50mm
  • ISO: 100

Indstillingerne til kameraet blev justeret således at ikke meget andet end sivet er i fokus. Belysningen fungerede nærmest med det samme, så der var ikke meget der skulle justeres.

Den største udfordring var at finde et sted ved den lille “sø”, hvor man ikke kunne se skrald eller skidt. Til senere billeder på stedet fjernede vi en del skrald for at tage bedre billeder.

Redigering og eksportering

Billederne blev redigeret med Adobe Lightroom Classic.

Pga. at der var flere personer til at anvende kameraet, så var det faktisk lidt svært at sortere blandt de hundrede af billeder der blev taget på dagen, for at finde ens egen, og derefter udvælge nogle man gerne vil fremvise. Til fremtidig brug, kan det måske være en fordel at notere hvem der tager hvilke billeder, ved at anvende klippekort mellem hvert kameraskift, med noget der identificerer fotografen.

Fremgang for redigering af billederne

Portrætbillede af Caroline Greve Gregersen

Portrætbillede af Caroline Greve Gregersen.
Redigeret reference

Dette rum blev taget i et setup der tydeligt fremhæver den ene side af ansigtet, og lader den anden side være mørkt. Det var ikke det ønskede resultat.

For at gøre hele ansigtet synligt blev jeg nødt til at lave en kompromis. Baggrunden er ikke længere skjult. Man kan se tæppet, noget der aldrig var meningen. Til gengæld kan man se ansigtet skarpt. Motivet blev rigtig flot. Hvad der før var et halvdårligt billede, blev nu et kompetent portrætbillede.

For at opnå dette resultat var det vigtigste at finjustere tonekurven. Selv de mindste ændringer påvirkede i stor grad hvordan belysningen i billedet fungerede. Det var muligt at fremhæve alle dele af ansigtet.

For at begrænse synligheden af baggrunden brugte jeg en Post-Crop Vignetting effect. Dette gjorde at store dele af baggrunden blev sværere at se detaljerne på, uden at motivet blev sværere at se.

Mads Hougesen på green screen

Mads Hougesen på green screen.
Redigeret reference

Jeg syntes ikke selv at der er sket de store ændringer rent visuelt, men der er faktisk sket en del.

Det vigtigste var dog helt klart farvejusteringerne. Alle farver er justeret så motivet er mindre grønt, men baggrunden også bedre ligner den grønne farve den havde.

Portrætbillede af Mads Hougesen

Portrætbillede af Mads Hougesen.
Redigeret reference

Motivet var for belyst i den venstre side. Motivet kunne også være mere fremtrædende.

Dette kunne rettes ved at justere eksponeringen for billedet, justere tone kurven. Jeg justerede indstillingerne ret kraftigt.

Jeg blev ret glad for resultatet.

Abstrakt kunstværk

Abstrakt kunstværk.
Redigeret reference

Billedet havde mange elementer jeg ikke ville have til at blive set.

Den vigtigste ændring er faktisk at jeg har justeret på billedet højde og bredde.

Jeg prøvede også at justere på skarpheden af billedet ved at finjustere skarpheden med skarpheds-værktøjet. Det er ikke meget synligt, men på den anden side, så var det ikke et problem til at starte med.

Himbærbrus med isterninger

Himbærbrus med isterninger.
Redigeret reference

I dette billede havde jeg fortrudt at vi havde indstillet billedet til at være for koldt i farverne. Det var prioriteten at justere dette.

Temperaturen er overraskende nok blevet justeret langt ned, og toningen lidt ned. Resultatet blev dog at den røde farve på flasken var langt mere tydelig, og det kolde fra isterningerne stod i større kontrast. Dette fik flasken til at være et endnu større fokus punkt end før. Jeg endte med at kunne lide resultatet mere end mine planer jeg havde haft hidtil. Idéen om at gøre det modsatte end hvad jeg planlagde kom sig fra at jeg tænkte, hvad nu hvis… Hvorefter jeg afprøvede det.

Siv ved vand

Siv ved vand.
Redigeret reference

Billedet her tænkte jeg ikke skulle justeres meget. Jeg havde ikke noget åbenlyst jeg ville justere.

Billedet har dog fået store justeringer til alt under tone. Højdepunkterne er nedsat med så meget som lightroom overhovedet tillader. Skygger jer blevet forøget betydeligt. Sorte og hvide farver er blevet nedjusteret i stor grad.

Ændringerne har medført at sivet er meget mere skarpt, og farverne er langt mere tydelige.

Eksportering af billeder

Filerne blev eksporteret med en maksimal opløsning på 1024*768 pixels i PNG format. Jeg valgte opløsningen og filformatet for at optimere visningen på procesportfolio. Hvis fil størrelserne var større, kunne de tage for lang tid at loade. Formatet af peng blev valgt på baggrund af den lidt bedre farvepalette, frem for JPG.

Jeg valgte at tilføje et watermark med mit navn.