Beskrivelse af digitale tiltag på storms pakhus på baggrund af Research og metode workshop & Noter fra workshoppen. Noter taget på MMD. Noter taget efterår 2019.
Workshoppen dækkede over:
- Dag 1 – Introduktion til og forståelse af research og metode, med planlægning af praktisk arbejde samt øvelser.
- Dag 2 – Selvstændig indsamling af primær og sekundær data ud fra researchplan.
- Dag 3 – Præsentation og opsamling.
Der blev der arbejdet selvstændigt alle dage.
Selvstændig indsamling af primær og sekundær data ud fra researchplan.
Min gruppe valgte at arbejde med de digitale tiltag på storms pakhus. Vi fik tildelt et af 3 fokus.
- Buisness
- Brugeren
- Teknologi
Vores gruppes fokus var business.
Research plan
Vi definerede en researchplan og fik den godkendt.
Vi startede med at brainstorme idéer, og endte med at vælge digitale tiltag på Storms Pakhus. Vi brainstormede dernæst idéer til hvad vi gerne ville finde ud af i forhold til business.
Vores brainstorm bestod primært at at stille “hv”-spørgsmål (kiplings) og skrive dem ned. Vi prioriterede dem dernæst. Så fandt vi overordnede kategorier, med formålet om at skabe udsagn om hvad vi vil. Med andre ord satte vi forskningsmål. Til sidst definerede vi en metode til hvordan vi ville eller kunne udføre målene.
Forskningsmål
- Vi vil finde ud af, hvilke digitale løsninger Storms pakhus anvender.
- Vi vil finde ud af, hvad konkurrenterne gør, samt hvilke andre digitale tiltag/tendenser der er på markedet for streetfoood.
- Vi vil undersøge, hvad formålet med de digitale tiltag er og hvad bruges de til.
Metode opsummering
Vi definerede en konkret fremgang til hvert punkt i KWHL. Overordnet set kan det dog opsummeres ganske kort.
Vi anvendte desk research af officiøse kilder, ved at undersøge Storms Pakhus og Andre steetfoodmarkederes egne hjemmesider, deres egne sociale medier og omtale via. andre hjemmesider.
Vi observerede Storms pakhus og arkaden i field research, hvor vi også udførte en grafisk analyse af deres skilte og bannere. På storms Pakhus afholdte vi interviews med de ansatte.
KWHL – Resarch
I KWHL startede vi med at definere hvad vi allerede vidste om digitale tiltag på Storms Pakhus. Derefter fandt vi, på baggrund af hvad vi vidste, ud af hvad vi gerne ville vide. Vores metode blev skrevet mere specifik, og defineret konkret ud fra alt vi gerne ville vide, således at vi havde en konkret guideline.
Derefter udførte vi hvad vi definerede i metoden.
KWHL forklaring af første punkt
Vi vidste at Storms Pakhus anvendte Facebook, Instagram og deres egen hjemmesiden.
Vi ville gerne vide om de anvendte andre digitale tiltag.
For at finde ud af dette anvendte vi søgemaskiner og platformene vi kendte til, for at finde andre platforme. Desuden besøgte vi stedet og lavede en grafisk analyse af deres bannere, skilte og andet marketingmateriale, for at finde henvisninger.
Vi fandt ud af at mange af boderne på Storms Pakhus anvendte deres egne sociale medier. På pakhuset var der placeret en “Kama-knap”, som man kunne trykke på for at sprede god karma. Flere boder tilbød selvbetjening og betaling via mobile-pay. Der var en infoskærm med info fra Visit-odense om vejret, events i odense og andet.
KWHL udfyldt
| Hvad ved vi? | Hvad skal vi vide? | Hvordan kan vi finde ud af det? | Hvad har vi lært? |
| De har egne medier. – https://stormspakhus.dk De har ikke en app. De har en hjemmeside. | Hvilke digitale løsninger anvender Storms Pakhus? Bruger de andre digitale løsninger end dem, vi allerede kender til? | Desk research Lokering på officiøse kilder for Storms Pakhus, herunder egne sider, egne medier og omtale på andre sider. Field research Besøge Storms Pakhus for at observere hvilke digitale løsninger de anvender/viser på stedet. Grafisk research af skilte. | – Karma knap – Mad-chipe – Nogle boder opfordrer til at følge dem på sociale medier – Selvbetjening (mobilepay) – Mange boder har intet der indikerer, at de har sociale medier – Infoskærm |
| Der er andre streetfood markeder og alternativer i Odense og resten af Danmark. Arkaden er en konkurrent i odense. Arkaden anvender: – Egen hjemmeside Rosengårdscenteret og bazar fyn har også restauranter i med overdækning, ligesom Storms Pakhus. | Hvilke konkurrenter har de, og hvilke digitale løsninger anvender de? | Desk research Lokering på officiøse kilder for Arkaden, herunder egne sider, egne medier og omtale på andre sider. Field research Besøge konkurrenten, Arkaden, for at observere. Formålet er at finde ud af, hvilke digitale løsninger de anvender/viser, samt finde ud af, om de gør noget anderledes end Storms Pakhus. | – Arkaden har langt flere henvisninger til deres hjemmeside, men de eget yderst besværlige at få øje på. – Arkaden anvender også mobilepay i nogle boder. – Boderne har intet der indikerer, at de har sociale medier – Mad-chipe |
| Apps er populære. Instagram er populært til at poste billeder af mad. De fleste Streetfood markeder har deres egen hjemmeside. | Hvilke andre digitale tiltag/tendenser er der på markedet? | Desk research Informationssøgning på internettet efter tendenser for street food. Formålet er at finde ud af, hvilke tendenser der findes på markedet, som ikke er anvendt eller linket på Storms pakhus egen hjemmeside. | Følgende trends, ikke set hos storms pakhus, blev bemærket på dedikerede streetfood hjemmesider: – Online takeaway. – Video-baggrunde – Online gavekort. – Virtuelle rundture. – Online booking til private arrangementer uden tema. – Anvendelse af favicon. Øvrige trends for street food på andre hjemmesider: – Online Læring om street food. – Anvendelse af eksterne leverandører. |
| Storms Pakhus har arrangementer, de markedsfører på deres mediekanaler. | Hvad er formålet med de digitale tiltag på storms pakhus? Hvad bruges de til? | Desk research Observation af Storms Pakhus hjemmeside indhold og observation af indholdet på deres sociale medier. Field research Interview af medarbejdere på Storms Pakhus jf. interview guide. | Der anvendes facebook, instagram og egen hjemmeside til: – Oplysning og markedsføring af events, ugeplan og workshops – Billeder af mad Instagram bruges mindre end facebook. Der er ikke så mange billeder af maden på hjemmesiden. Yderligere bruges hjemmesiden bl.a. til: – Job – Presse og information De adspurgte boder anvender facebook og instagram. De bruges til markedsføring, events og øvrig promotion. Værdien de har af egne og storms pakhus medier er opmærksomhed, events og branding. |
Interview
Et andet krav var at der skulle afholdes et interview.
Vi bestluttede os for at finde ud hvad boderne brugte af sociale medier, og hvad de får ud af egne og Storm Pakhus sociale medier.
Fremgang
Vores format var personlige interviews. Vi afholdte en pilot test for at sikre vores format ville fungere.
Måden vi invitere deltagerne var ved at vi gik op til ansatte eller ejere af de enkelte boder og spurgte om de ville deltage i et kort interview. Vi præsenterede os selv, formålet og hvor vi kommer fra. De fleste ville ikke deltage. Vi endte med at få 3 besvarelser, hvilket også var vores mål.
Spørgskemaet
- Bruger i sociale medier?
- Hvis ja, til hvilke?
- Hvis ja, til hvad?
- Hvilken nytte mener du jeres bod har af jeres egne og storms pakhus’ sociale medier og hjemmesider?
Resultater
De adspurgte boder anvendte Facebook og Instagram. De sociale medier bruges til markedsføring, events og øvrig promotion. Værdien de har af egne og storms pakhus medier, er opmærksomhed, events og branding.
Præsentation og opsamling.
Der skulle fremlægges:
- Oprids af anvendte metode
- Dokumentation for research
- 4-8 indsigter fra analysen
Øvrigt krav er at researchen dokumenteres på egne procesportfolio.
Præsentation overfor andre grupper med andre fokusområder og emner
Vi præsenterede vores research plan og KWHL for andre grupper og praktikanter.
Vi sparede med en gruppe der havde brugerne som fokuspunkt.
Vi gav hinanden feedback. Praktikanterne stillede spørgsmål om workshoppen og vores læring.
Præsentation af indsigter og læring fra workshoppen med de andre grupper
Sammen med den anden gruppe vi sparede med, samlede vi vores indsigter og opsummerede det i en kort præsentation.
Fælles præsentation. TBA
Introduktion til og forståelse af research og metode, med planlægning af praktisk arbejde samt øvelser.
Det er vigtigt at lære om research og metode for at kunne argumentere for sine valg i sine løsninger. Det er vigtigt at have et godt grundlag for valg af metode, og evnen til at kunne vælge metode på baggrund af researchen. Det er vigtigt at kunne finde målgruppen og brugernes behov.
Design thinking
Design thinking bruges som udgangspunkt som grundlag for visualisering af fremgang, ligesom i Akedemisk metode og øvrige fag. Det vigtigste at huske her er de 5 faser, Empathy, define, ideate, prototype og test. Kort fortalt indsamler man research materiale og indtryk, definerer sine indsigter, finder forslag, udvikler løsninger og tester dem.
Research
I research er der 3 udgangspunkter man bør have dækket. Brugeren, virksomheden og teknologien.
Eleverne skulle selv besvare hvad disse punkter bestod af, men fra hvor jeg sad kunne jeg ikke høre langt de fleste forslag.
Jeg lister derfor nogle eksempler under hver kategori, som jeg selv kendte til.
Krav for research
Research skal være:
- Klart og tydeligt.
- Muligt at undersøge.
- Have forbindelse til eksisterende research.
- Det skal bidrage til et emne.
Underspørgsmål skal:
- hjælpe med at besvare hovedspørgsmålet
- Guide i forhold til litteratur
- Guide i forhold til design af research
- guide i beslutningstagningen af datagrundlag
Det blev ikke dækket om det var ment generelt eller til projektet.
Plan
I sin plan kan man vælge at arbejde med.
- Mål, muligheder og begrænsinger
- Primær datakilder
- Sekundære kulder
- Kvalitative og kvantitative metoder
- Kombination af metoder
KWAL
I KWAL skal man besvare:
- Hvad ved vi?
- Hvad skal vi vide?
- Hvordan kan vi finde ud af det?
- Hvad har vi lært?
Brugeren
- Demografiske oplysninger, alder, køn, beskæftigelse, civilstatus, udsenede, osv.
- Forudsætninger for at bruge produkt.
- Målgrupper
- Brugeradfærd
- Interesser (og mål)
- Behov
Virksomheden
- Virksomhedens interesser
- SWOT
- Omverdenen i form af bl.a. lovgivning, konkurenter, teknologisk udvikling og kultur
- Markedet
Teknologi
- Sociale medier
- Platforme
- Enheder
- Teknologisk udvikling
- Tendenser (trends)
- Datakilder
Det er vigtigt at se på de ting der passer sammen til sit emne, og ikke bare løse ender.
Research process
Definering af problem og formål –> Udvikling af en plan –> Dataindsamling –> Dataanalyse –> Præsentation af findings –> …(forfra).
Man kan altid gå tilbage til sit grundlag, og reevaluere sit problem, plan indsamling og analyse.
Datakilder
- Primære kilder
- Field research
- Kvantitative data
- kvalitative data
- Field research
- Sekundære data
- Desk research
- internt
- eksternt
- Desk research
Identificering af egnede og pålidelige kilder er vigtigt og ens grundlag bør nøje overvejes.
Indsamling af data (process)
Jeg har generaliseret det lidt, men stykket er primært henvendt til respondenter og øvrige interessenter i brugertests. F.eks. i en usability test, interview eller spørgeskema.
- Beslutning af format – f.eks. elektronisk, papir eller brugertest.
- Invitation – introduktion af emne
- Afklaring af mål (for evt. respondenter) – forklar hvorfor der undersøges, hvad det bruges til og hvad de andre får ud af det.
- Informer om praktiske detaljer – hvordan kan undersøgelsen udfyldes og følges op på.
I indsamlingen af data bør man formulere sig på en måde hvorpå alle vil kunne forstå spørgsmålene. Alle udtryk skal have klare definitioner. Brugere skal kunne udtrykke uforståelige eller ligegyldighed, hvis muligt. Rækkefølgen af spørgsmål skal være meningsfuld. Man bør anvende opfølgende og afsluttende spørgsmål, hvis muligt. Vigtige emner bør dækkes med flere spørgsmål. Unødvendige spørgsmål bør ikke stilles. Designet/formatet der anvendes skal være konsekvent. Man bør lave en guide for spørgsål, f.eks. en interviewguide. Man bør udføre en pilot-test.
Gyldighed og pålidelighed
Man bør forure spørgsmål således at de ikke er vildledende og giver udtryk for hvad man gerne vil vide. Gør man ikke det, så kan svar til spørgsmålet ikke anvendes.
Research skal kunne gennemføres af andre og opnå tilsvarende resultater Derfor skal dataen være repræsentativ og have et tilstrækkeligt datagrundlag.
Præsentation
Man bør overveje hvordan man meningsfuldt kan præsentere sit data i forhold til design og mening.