Noter fra brugertests. Noter taget på multimediedesign i sommeren 2019. Opgaver i brugertest givet af Andrea Cirone Nørregaard. Undervisningen blev afholdt af Kristin Utne.
Opgaven gik på at læse:
- Designing for Interaction, Dan Saffer Side 181-185.
- https://uxdesign.cc/usability-testing-what-is-it-how-to-do-it-51356e5de5d
- https://www.interaction-design.org/literature/article/when-should-i-conduct-usability-testing-for-a-product
- https://blog.hubspot.com/marketing/usability-testing
- https://www.interaction-design.org/literature/article/usability-a-part-of-the-user-experience
Noter fra forberedelse
Hvad er brugertests
Brugertests er et kvalitativt værktøj der hjælper os med at få indsigt i brugeres tankegang og fremgang. Man fokuserer på hvad brugeren gør, og ikke hvad brugere siger. Det er et evalueringsværktøj til hjemmesiders brugeroplevelse (UX design).
Brugertests er en måde at måle brugervenlighed igennem tests.
Feedback er kan være en meget behagelig ting, og brugertests er en måde at få dette på. Ved at teste løsningerne for en målgruppe kan man finde ud af hvordan de oplever ens løsning.
De indsigter man prøver at få er:
- Få indsigter fra sine brugere.
- Vurdering om man udfylder brugerens forventninger.
- Check om designet matcher forretningsbeslutningerne verden tager.
- Check om brugeren kan udføre de opgaver vi giver dem.
- Find ud af om vi har den rigtige fremgang.
- Få brugerens reactioner og feedback.
Historie
Før brugertest anvendte man udtrykket brugervenligt i 1990’erne. “Usability” har haft mange betegnelser indtil nu. Det har betydet det samme som Usability design, men i dag er de 2 ting forskelige. Design kan ikke anvendes, men er det der gør anvendelsen forståeligt.
Et godt design er:
- Synligt anvendeligt.
- Nemt at forstå.
- Nemt at huske.
Fordele ved bruger tests
Med brugertests kan man reducere risikoen for at bruge ressourcer på noget forkert. Man kan med fordel også teste konkurrenters løsninger for at finde tilsvarende indsigter hos konkurrenten, hvor man så kan bruge den viden til at styrke sin egen platform.
- Brugertests giver fordomsfrie og nøjagtige indsigter fra testpersonerne.
- Brugertests er praktiske. Det kræver ikke meget.
- Brugertests kan lære en hvad ens brugere gør på ens side.
- Brugertests giver indsigt i hvad der er godt og skidt på ens hjemmeside, og dermed også indsigt i hvor man bør gribe til.
- Brugertests kan gøre siden mere intuitiv, og dermed øge brugeroplevelsen og øge efterspørgslen på ens produkter.
Udførelse af brugertests
Man kan udføre brugertests før, under og efter redesign. Før et redesign tester man færdige løsninger. Under et redesign, tester man wireframes eller prototyper. Man kan udføre brugertests på lo-fi, mid-fi og hi-fi wireframes. Ofte kan middelmådig kvalitet føre til de bedste resultater. Efter et redesign tester man den seneste version af eksisterende løsning.
Der er 4 trin i en brugertest:
- Lave en test platform.
- Facilitere testen.
- Analysere resultaterne.
- Rapportere resultater.
Der er 9 faser i en brugertests:
- Beslutning omkring hvilke dele af ens produkt eller hjemmeside der skal testes.
- Beskriv nogle test opgaver. Det bør være de mest normale opgaver, som f.eks. at udføre et køb.
- Sæt en standard for succes. Læg en standard for hvad succes er. Er det køb? Er det at brugeren er blevet klogere? Sæt en standard der passer til din løsning.
- Læg en plan eller skriv et skript. Planlæg test forløbet. Det vil få forløbet til at være mere flydende og gøre sig bedre i optagelserne.
- Uddel roller. Der er brug mindst en moderator og en note tager.
- Rekrutterer deltagere. Find 5 deltagere der er repræsentative for brugerne på din hjemmeside. Lav persona, og find personer der ligner disse bedst muligt, og log dem med et gavekort. Ved et lavere budget kan man invitere kolleger eller venner. Det giver dog fordomme, og kan forringe resultater.
- Udfør testen. Lad brugere udfylde opgaverne enkeltvis. Hjælp dem kun hvis det absolut er nødvendigt, og kun i så lille grad som muligt, og efter at have ventet så længe som muligt. Bed brugere om at tænke højt. Efter udførelsen af opgaverne, bed brugerne om feedback om deres forventninger og om de ville anbefale siden/løsningen til andre.
- Analyser data.
- Rapporter resultater.
Lav en test platform
- Definer opgavens omfang. Definer ikke mere end 12 opgaver.
- Rekrutter brugere. Rekrutter fra målgruppen, baseret på hvad du ved om dem. Til de fleste opgaver skal man højst bruge 5 personer, og til komplekse tests som f.eks. LEAN, skal man bruge højst 15.
- Identificer mål.
- Definer (succes) kriterier. Man skal have nogle parametre man kan vurdere resultaterne fra testen i.
Facilitere testen
- Fortæl brugeren at de skal tænke højt.
- Anvend et normalt arbejdsmiljø. Fjern ikke distraktioner.
- Tag noter.
- Optag sesionen.
- Drag ikke konklusioner under testen.
- Fortæl ikke brugen for meget, tig stille og lyt.
Under testen er det vigtigt at finde kvantitative informationer, som f.eks. tid brugt, succes og fejl, og kvalitative informationer som f.eks. irritationsmomenter, subjektiv tilfredstildelse, selvobserveret sværhedsgrad i opgaverne.
Det er vigtigt at man holder sig til skriptet. Stil åbne spørgsmål. Led ikke brugeren, uden at de beder om det. Sprøger en bruger hvad noget gør, så er det bedst først at spørge dem hvad de forventer.
Analysere resultaterne
Der er ingen fast metode.
- Find trends.
- Noter potentielle problemer og løsninger.
Rapportere resultater
- Baggrund for testen. Skriv kort om hvad testes, teamet, anvendte materialer, kort gennemgang af resulater og målet for testen.
- Metode. Beskriv den anvendte metode.
- Resultater. Opsumer alle resulatater.
- Fund og handlingsforslag. List alle fund. Giv forslag til hvordan de kan løses, eller hvorfor de er gode.
Hvornår bør man afholde brugertests
Man bør teste før og efter redesign.
Brugertests før redesign
Man udfører tests før redesign for at finde eksisterende fejl og ideelle løsninger til det nye design.
Brugertests under redesign
Under et redesign tester man prototyper og wireframes. Man gør dette for at komme på rigtigt spor under udviklingen. Dette kan spare mange penge.
Brugertests efter redesign
Efter et redesign tester man eksisterende løsninger for at teste oplevelser.
Planlægning af tests
Det kan være svært at planlægge tests. Man vil gerne vente til man har det mest udførlige materiale, da man på den måde får de mest retvisende resultater. Den mest færdige version, det flotteste wireframe, osv. Venter man dog for længe, så mister man tid til at fikse problemer man støder på, og risikerer derfor at bruge tid på at redesigne løsninger. Der er derfor ikke en et bestemt tidspunkt man bør afholde brugertests under udvikling.
For at reducere fejl skal man teste så tidligt som muligt.
Typer af brugertests
Hallway/Guerilla Usability Testing
En type test med meget støj. Man udvælger tilfældige mennesker.
Remote/Unmoderated Usability Testing
Man kan lade software om at finde testpersoner. Det har to fordelle. Man bruger lidt tid på rekruttering. Man får brugere til at teste i naturlige omgivelser.
Moderated Usability Testing
Man kan selv sørge for at lave et test miljø. Fordelene ved det er at man kan guide og observere testpersonerne bedre.
Noter om brugertests fra undervisningen
Man tester løbende under designprocessen. Man kan teste for at finde metoder, og ændre metoder. Design thinking. Modellen kan bruges til at vise hvor man kan gribe ind når man har anvendt en brugertest.
- Usability/anvendelighed = Om det er nemt og behageligt at bruge
- Utility/nytte = om der er de features man skal bruge
- USeful/brugbar = utility+usability
Usability
Kan opdeleles i:
- Produktivitet
- Effektivitet
- Tilfredsstillelse
Usability test
Teknisk til at indsamle empirisk data. Det er en iterativ cyklus. Bestående af test, redesign og re-test.
Man begrænser sig til 5 testpersoner, da de finder omkring 80% af fejlene. Flere testpersoner giver kun en begrænset bedre indsigt.
Der er en god idé at bruge en testplan. I den definerer man opgaverne, script og meget mere.
Under interviews er det en god idé at informere brugerne om at tænke højt, for at berolige dem, informere dem om at de ikke testes og får at få deres indsigter de tænker.
Det er en god idé at udarbejde et identifikationsskema. Den bør indeholde
- Kritiske fejl
- Ikke kritiske fejl
- Gennemførelsesprocent
- Tid taget på opgaveniveau
- Subjektive foranstaltninger
- Feedback
Undgå nogle typer opgaver:
- Opgaver med skjult hjælp
- Irelevante
- Urealitiske
- Opgaver der foreskriver en bestemt løsning
- Upræcise
- Usædvanlige (medmindre det er relevant for målgruppen)