Medieproduktion og ledelse (MPL)

Medieproduktion og ledelse, MPL, 2015-2018 DMJX, Danmarks Medie og journalisthøjskole i københavn.

Fra juni 2015 til oktober 2018 uddannede jeg mig i Medieproduktion og ledelse, MPL, og blev her Bachelor i Medieproduktion og ledelse, BMPL. Uddannelsen tog jeg på Danmarks Medie og Journalisthøjskole i emdrup (københavn). MPL er en professionsbacheloruddannelse.

Medieproduktion og ledelse handler om medieproduktion og styring af disse. Der læres hvordan projekter kan startes, udvikles, forbedres og afsluttes. Uddannelsen er primært fokuseret på projektledelse indenfor mediefag. Der findes flere beskrivelser af uddannelsen. Bl.a. på UG.dk og på DMJX.dk.

Fag på MPL

  • Medieudvikling
  • Digital medieproduktion
  • Trykt medieproduktion
  • Videoproduktion
  • Mobile medier
  • Markedsføring
  • Projektstyring og økonomi
  • Projektledelse og kommunikation
  • Erhvervsjura
  • Løbende optimering af virksomhedsdrift

Færdigheder fra uddannelsen

  • Projektstyring af kampagner fra idé til udførelse
  • Deltage i projektledelsen af arbejdet med udvikling af trykte og digitale medier
  • Research og analysearbejde
  • Kontakt, brief og kommunikation til kunder, leverandører, projektteam m.m.
  • Diverse projektstyringsopgaver.

Internationalisering og tværfaglighed

Internationalisering og tværfaglige forløb har været en stor del af uddannelsen. Jeg har arbejdet med internationale studerende i flere moduler. Her har undervisningen og den interne kommunikation i gruppearbejdet primært foregået på engelsk. På de tværfaglige forløb har jeg arbejdet sammen med andre elever på DMJX, både fra københavn og aarhus.

Praktik

På uddannelsen er der mindst 5 måneders praktik. Jeg havde 6 måneders praktik hos Annalect Nordics i københavn.