Noter i MovingArt. Noter taget på multimediedesigner (MMD) i sommer 2019. Det var en afleveringsopgave kaldes MovingArt Workshop. I opgaven skulle vi animere et kendt kunstværk ved hjælp af Adobe Animate og Adobe Photoshop. Photoshop skulle anvendes til at skære elementer ud, som så skulle bruges i Adobe Animate i selve animationen.
Opgaven har 6 krav. 5 er fortalt, og en er forventet.
- Der skal laves research omkring valget af maleri, forfatteren, stilen og perioden. Derefter skal man forklare hvorfor maleriet er valgt, og hvad det betyder for en.
- Konceptet og præmissen i en historie fra animationen skal forklares.
- Storyboard skal anvendes og vises.
- Hvilke animationsprincipper der anvendes skal dokumenteres.
- Animationen skal vises.
- Alt info skal postes i et indlæg i vores procesportfolio.
Animationen – MovingArt med En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl
Link til animation: http://maxfest.dk/assets/moving_art/MovingArt_MaxFH_C_W_Eckersberg_1841_-_Kvinde_foran_et_spejl.html
Vigtig note: Adobe Animate ville crashe hver gang jeg ville render med baggrunden indsat. Baggrunden er en kritisk del af animationen, så jeg brugte alt tid og ressourcer på at prøve at rette fejlen, men uden succes indenfor deadline. Ovenfor ses hvad jeg har nået.
Research & historie
Jeg har i min research fundet frem til maleriet “En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl”. Maleriet er også kendt som “Kvinde foran et spejl” og tidligere “En nøgen fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran et spejl”.
Om maleriet En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl
Maleriet er malet af Christoffer Wilhelm Eckersberg i 1841. Det er en dansk kunstner og kunstunderviser.
Maleriet er et oliemaleri. Billedet er malet, efter nøgenmodellen Florentine, i en undervisningssession, sammen med sine elever.
Billedet viser en intim hverdagsscene. Det er visualiseret at kvinden er tryg og alene. Det understreges af de dæmpede farver, manglende øjenkontakt og hendes påklædning. Nogen mener at seeren måske ser hende igennem et nøglehul.
Maleriets betydning for mig
Maleriet har jeg personligt set et print af hænge i min bedstefars soveværelse. Senere i min bedstemors soveværelse. Nu i mit eget. Maleriet har fulgt mig igennem livet. Jeg har endda stået til model, til en parodisk rekreation som fotografi.
Koncept for animationen
Jeg vil gerne animere noget der respekterer billedets oprindelse og situation. Jeg tænker jeg umiddelbart vil lave en fortolkning af en der ser maleriet igennem et nøglehul. Dette ændrer lidt på historien, fra usikkerhed omkring en beskuer, til absolut sikkerhed. Jeg mener det stadig respekterer værket.
Min forestilling af historien i animationen
Jeg forestillede mig at hun pillede lidt ved sit hår, og at hun glider hendes hånd rastløst mod kommoden. Af og til vil hun strække hendes fingre. Hendes vejrtrækning vil være langsom. Hun vil blinke af og til i spejlet (men ikke således at der opstår øjenkontakt). Seeren beskuer hende igennem et nøglehul, og man vil se kanterne og udformningen, samt skumringen deraf. Vejrtrækning fra beskueren vil også få scenen til at bevæge sig mildt op og ned.
I sidste ende tror jeg at jeg laver et kompromis, og animerer kun nogle af tingene. Jeg vil som minimum animere hendes arm og hendes øjne. Desuden vil jeg lade beskueren kigge rundt igennem nøglehullet.
Storyboard
Jeg har taget udgangspunkt i et storyboard skabelon fra da-examples via www.storyboardthat.com. Her har jeg taget storyboardet, og efterfølgende redigeret det i photoshop. Med touch værktøjet og skriftværktøjet.
Der er 2 scener, og der skiftes imellem dem. Uafhængigt af dette animerer kvindens ansigt et blink, og fingrene strækker sig af og til. Ikke afbilledet er kvindes vejrtrækning eller sløringen fra nøglehuldet.
Planlægning af metode
Jeg skabte alle delelementerne i photoshop. Her skar jeg de bevægelige dele. Jeg tegnede nøglehullet, og skumringen herfra. Baggrunde, fra hvor kropsdelene bevæger sig, og vil være synligt fra bevægelser, har jeg tegnet/genereret i photoshop.
Udklippene kan ses her:
Derefter har jeg anvendt den skabte baggrund, og delene i Adobe Animate, hvor jeg animerede dem som vist i storyboardet, og forklaret i den konceptuelle del
Anvendte animations principper
Jeg anvendte kun staging. Scenen animerer som man forventer det, men det er iscenesat således at hun aldrig kommer videre i livet. Det er et uendeligt øjeblik.